Glem alt om 'det rigtige tidspunkt' og traumatiserende renlighedstræning. Blebørn i alle aldre - fra babyer til børnehavebørn - har godt af at få lidt lys og luft til numsen og mærke at der indimellem kommer noget ud af den. Noget, man muligvis kunne overveje at forholde sig til. Måske endda få kontrol over. Nu eller ved en senere lejlighed.
"Jeg tror da selv de helt små bliver lidt mere interesserede og i sidste ende måske også lidt tidligere renlige, hvis de hver sommer har fået lov at smide bleen og hygge sig i haven i et par små underbukser. Eller ingenting. Men lad nu være med at skrue forventningerne op og tro, at det giver bonus med det samme. Børn på 1-2 år kan godt virke meget interesserede i potten, når den står ude på græsplænen og så alligevel totalt miste interessen for, hvad der sker i bleen hele den følgende vinter," siger Maria Kay, privat sundhedsplejerske i forældrekonsultationen Kernesundt.dk og mor til tre, Sofie på 10, Kristine på syv, Christian på tre.
Hjemme hos familien Kay fæster de deres lid til en lang, lun sommerferie. For far og mor måtte opgive at få lillebror Christian renlig i første og andet forsøg - efterårsferien og vinterferien. Så nu skal det være.
"Han har hidtil vist sig fuldkommen uinteresseret. Og jeg gætter da på, det er fordi, bleerne i dag er lidt 'for gode'. Vi andre gik jo med tunge stofbleer, gummibikser og røde numser, så vi har nok været lidt lettere at motivere til at blive blefri," smiler Maria Kay og understreger, at nutidens to-tre årige også fint kan blive renlige. Hvis forældrene virkelig ønsker det.
"Som forældre er mange af os nok lidt 'dovne' i dag. Vi har småt med tid, fint råd til bleerne, og så håber vi lidt, at det der med renlighed kommer af sig selv," siger hun.
Det gør det da også for mange børn. En del skal bare have et lille venligt motiverende skub, forklarer hun.
"Men vent med det, til der er ro på," råder Maria Kay.
"Hvis der lige er kommet en ny lillesøster eller lillebror, hvis I er flyttet eller jeres barn er ved at skifte institution, er det altså svært at koncentrere sig om potten og toilettet. Og hvis I lægger ud med en masse nederlag, kan det helt gå i hårdknude," advarer hun.
Skal det være nu, er ferien imidlertid oplagt til renlighedstræning; Far og mor har tid og overskud til at tage små og store uheld med højt humør og samtidig holde øje med om lille Kasper krydser ben eller pludselig får dét dér indadvendte udtryk i ansigtet, der betyder 'jeg skal SNART'.
I begyndelsen gælder det om at være lidt vaks - hjælpe med at skabe en stribe succeser, som hele familien gerne må være lidt stolte af.
"Dit barns første skridt imod renlighed består i at blive klar over, hvordan det føles, lige inden man tisser eller laver stort. Han skal synes, det kan betale sig at interessere sig for, hvad der sker i bleen. Og her er det jo ikke så smart, hvis han ingenting mærker, fordi de super-bleer, vi køber i dag, er så effektive og komfortable. Så øvelsen består i at tage bleen af og holde lidt øje, registere, at 'hov, du har tisset'. Måske snakke lidt om fornemmelsen. Hvis du ikke presser og forventer en masse, kan du roligt lave de øvelser med en étårig, men du får mere ud af det i to-tre års alderen," forklarer Maria Kay.
Næste skridt går ud på at motivere barnet.
Det skal være sjovt og trygt at gå på potten eller toilettet.
Nogle toårige får helt af sig selv lyst til at gøre ligesom mor og far, så de bliver hurtigt renlige. Andre bliver motiverede i dagplejen eller institutionen.
Men mange børn - især drenge - kan ikke lige se fordelene ved at skulle afbryde en sjov leg og gå på toilettet flere gange om dagen.
Ifølge amerikanske forskere bliver gennemsnitsdrengen i dag renlig i en alder af tre år og tre måneder. Pigerne er lidt hurtigere, men mange børn - af begge køn - nærmer sig fireårsalderen, før de smider bleen, fortæller Maria Kay.
Det gælder også hendes egen søn, Christian, hvis mor i øvrigt ikke bekymrer sig af den grund:
"Han har vel brugt krudtet på noget andet. Det kommer garanteret i sommerens løb," smiler hun.
Så kommer her ti gode råd om renlighedstræning fra sundhedsplejerske Maria Kay:
Ti gode råd om renlighedstræning
1. VENT til I har en rolig uge eller to uden en masse andre udfordringer som nye søskende, ny institution eller flytning. Sommerferien er ekstra oplagt, fordi der er ro på og vejret er til let påklædning - eller oversat til husmodersprog: Mindre vasketøj.
2. Læg en slagplan og regn med, at projekt renlighed kommer til at vare ca. 14 dage. Måske mere. Far og mor skal være 100 pct. enige om:
Hvor længe I vil fortsætte træningen? - hvornår evaluerer I undervejs
Hvordan og hvornår skal træningen foregå? De fleste børn bliver først vænnet fra at bruge ble om dagen ...
Hvem gør hvad?
3. LYT til dit barn. Hvis der går tvang eller bussemand i bleafvænningen, har du tabt på forhånd. Lad være med at presse og forvente en masse. Samarbejd og gør det sjovt. Vær positiv og støttende, men fast og sikker på, hvad du vil, så du ikke forvirrer dit barn! TIP: Lær din søn at sigte efter noget - en tot græs eller et stykke toiletpapir i kummen. Det er der lidt sjov sport i...
4. Indfør faste toiletture sammen med far eller mor. F.eks. er det en god vane at sende junior ud og tisse, når I står op om morgenen.
5. Skift det våde/beskidte tøj omgående. Dit barn bliver motiveret til renlighed af at opdage, hvad der sker, før og når der kommer tis eller afføring. Ikke af at gå rundt med tunge, våde bukser. Måske endda tværtimod. TIP: Nogle børn synes det er rigtig sejt med nye smarte trusser til at markere, at 'her bruger vi altså ikke ble længere'...
6. Tryghed er vigtigt. Nogle børn er bange for potten. Andre for det kæmpestore WC. Der findes små trapper, pottestole, børnetoiletsæder og potter i forskellige udformninger. TIP: Da tingene ikke bliver brugt særlig længe, kan I sandsynligvis låne jer frem hos andre børnefamilier.
7. Behold natbleen - i første omgang. Èn udfordring ad gangen. Det er helt normalt, at børn op til femårsalderen tisser i sengen nu og da. 10-15 pct. gør det stadig, når de begynder i skole og man går først i gang med at undersøge årsagen til sengevædning efter syv års fødselsdagen.
8. Regn med tilbagefald. Netop som du troede, at 'nu sidder den der', bliver bukserne igen våde tre gange om dagen. Det er helt normalt, så tag det med godt humør. TIP: Når man er stor og lige har droppet bleen, kan det være fint at have sin helt egen smarte pude at sidde på. Læg en sugende ble indeni våret og brug puden som et særligt privilegium for store børn i f.eks. biler og fine møbler.
9. Vent med at oliere gulvet og købe nye tæpper. Renlighedstræning sviner. Også i haven. Så er det sagt. OBS: En del børn leger med deres afføring. Det er ikke farligt, men for mange voksne grænseoverskridende og træls. Prøv at lade være med at vise afsky.
10. Husk håndvasken. Få den med som en del af rutinen fra dag ét. Det kommer ikke af sig selv senere. Slet ikke for drengene. Vidste du: Undersøgelser viser, at hver fjerde voksne glemmer at vaske hænder efter toiletbesøg...
En lille vaske hænder sang fra sundhedsplejen i Vejle Kommune:
Mel: Først den ene vej....
Begge vers synges to gange - så skulle hænderne gerne være blevet rene imens
!Først den ene hånd
Og så den anden hånd
Og skrub og gnub
Til hånden bli'r ren!
!Sæben den skal skumme godt
Husk den frække tommeltot!
Forældre fortæller:
Jeg var slet ikke parat til renlighedstræning med den første, men han var lige begyndt i naturbørnehave, og pædagogerne - sådan nogle rigtig seje damer i kedeldragter - sagde, at det måtte vi bare se at få ordnet, for de kunne altså ikke have blebørn med i skoven. Den første uge havde han vådt tøj med hjem HVER dag, men så blev der lidt længere imellem og da der var gået en måned, var han renlig. Til min store overraskelse. Jeg ventede vist på ét eller andet magisk signal, men det er altså ikke så indviklet. Man skal bare holde ud. (Vibe, mor til to drenge og en pige)
Begge vores børn har været sent ude med at gå på toilettet, og når først man har passeret fire-års fødselsdagen kan det godt være lidt svært for os voksne at tage det så afslappet, som de kloge siger, man skal. Heldigvis har vi begge gange haft stor succes med at sætte en uges ferie af og droppe bleen så længe. De første fem dage er man tæt på at opgive det hele igen, men så pludselig er den de. Og hele familien er ved at revne af stolthed. Min søn lavede f.eks. for første gang stort på WC, mens vi var til påskefrokost hos nogle venner, og hele bordet fik bagefter en detaljeret beskrivelse af det pragteksempler, han lige havde landet derude..(Brit, mor til en dreng og en pige).
Hvis jeg skal give et råd, bliver det nok: 'Drop bleen i hjemlige omgivelser'. Vi var i Thailand med vores ældste søn, da han var halvandet år, og jeg havde ikke pakket ret mange bleer, for han kunne jo bare løbe med numsen bar, syntes jeg. Men det STANK så forfærdeligt, første gang han tissede i sengen. Og da jeg så tog madrassen ud i solen, kunne jeg jo godt se, at han langt fra var den første, der havde tisset på dén madras. Efter det kunne jeg næsten ikke sove i sengene, men endnu værre blev det en aften, da vi havde været ude at spise og tjeneren kom spænende efter os. Hun ville have os med tilbage, for som hun anstrengt smilende forklarede på sit bedste turistengelsk; 'your son has sneezed in the restaurant'. 'Nyset' viste sig at være en l-o-r-t - midt på gulvet i restauranten. Det forstår man jo godt, de var trætte af.....(Anne Mette, mor til to drenge og en pige).
Ferien er et oplagt tidspunkt at smide bleen. Men som førstegangsmor var jeg lidt usikker på, om jeg kunne aflevere ham i børnehaven som 'renlig'. For der skete stadig 'uheld' indimellem. Men de forsikrede mig om, at det overhovedet ikke var noget problem og den opbakning var vigtig for os. Resten gik egentlig smertefrit og forleden kom lillebror på to et halvt og sagde 'jeg tisser mor', så nu ved jeg, hvem der skal have bleen af i sommerferien. (Pernille, mor til to drenge).
Vi prøvede at smide bleen en uge, vi var i sommerhus og det gik utrolig nemt, synes jeg. Vi snakkede selvfølgelig en del om, hvornår hun skulle på toilettet og hun fik stadig ble på om natten og til middagsluren. Men det var der slet ikke brug for, sagde pædagogerne til os, da vi kom tilbage i børnehaven. Og jeg havde egentlig også bemærket, at bleen var knastør, når hun vågnede. (Jonna, mor til en pige).
Min søn blev renlig i sommerferien sidste år. Vi lod ham bare løbe rundt med bar numse og stillede en potte ud på græsplænen. Eneste problem var, at han stadig foretrak at tisse på græsset, da vi kom hjem og han skulle i vuggestue. Det var ikke så populært, men han fattede heldigvis hurtigt, at det måtte han bare ikke. (Bettina, mor til en dreng og en pige).
SLUT MED SUT
"Hvornår jeres barn skal droppe sutten er helt op til jer som forældre. I dag ved man, at sutten ikke er specielt skadelig. Med mindre den ligefrem hæmmer taleudviklingen, for så skal den selvfølgelig lægges," siger sundhedsplejerske Maria Kay og giver følgende fem gode råd til sutteafvænning:
*Barnet skal føle sig klar til at slippe sutten. Snak hyggeligt om det og find en passende erstatning. Måske et længe ønsket stykke legetøj.
*Sutten er lig med tryghed for dit barn, så vent med afvænningen, hvis der er store omvæltninger på vej. En lillesøster eller lillebror f.eks. Hvis hele verden pludselig står på hovedet, er det bare lykken at have sin sut...
*Gør lidt stads af din store dreng eller pige, der lige har sluppet sutten. Marker begivenheden ved at aflevere det højtelskede plastikskjold med gummidimsen til julemanden, piraterne i Legoland eller hæng den på et sutte-træ.
*Regn med at sutten bliver savnet. Og accepter det. Du synes måske ikke den er svær at undvære, men din lille kan have brug for lidt ekstra trøst og opmærksomhed de første dage. Lad det ikke skorte på hygge og højtlæsning.
*Hold fast. Lad være med at gemme en reserve-sut. Slut betyder slut; færdig. Kampen bliver bare længere og mere pinefuld, hvis barnet kommer i tvivl om I nu også mener det.
NEMMERE NÆTTER
Når far og mor ikke skal op og præstere næste dag, men kan skiftes til at sove ud, er der flere ressourcer til - roligt og konsekvent - at give junior nye gode nattevaner.
Sommerferien er oplagt til at skabe roligere nætter. Om det så er baby, der er nået til at droppe nattetåren, lillebror der skal lære at putte i sin egen seng eller akut pladsmangel i smørhullet mellem far og mor, der nat efter nat må fortrække til sofaen - fordrevet af dyner, puder, billedbøger, sovedyr og urolige unger.
Børn kan fint tåle at sove i fars og mors seng. Men hvis far og mor er trætte af at dele dobbeltseng med de små, må man gerne sige stop....blive en sødere og mere veludhvilet forælder....
AT BLIVE MERE SELVHJULPEN
I ferien har I bedre tid til at vente på at Sofie selv tager tøj på, Jens får øvet sig i at snøre sine snørebånd og Amalie smører madder eller skræller gulerødder.
Det går lidt hurtigere hver gang man prøver selv, men ligefrem skynde sig eller koncentrere sig...det er der ikke mange 2- til 5-årige, der kan, så sæt gerne flere timer af.
Tip fra Maria Kay:
"Vælg dine krige lidt kræsent; min egen datter tog konsekvent skoene omvendt på i et år eller mere. Efterhånden dannede hun ligefrem mode ovre i børnehaven. Men nu er det lille problem jo for længst glemt og skoene vender rigtigt. Kommer dit barn af sted med vangen ud eller forsiden bagpå, kan man jo netop se, at her kommer en stor dreng/pige, der SELV har taget tøj på...."
CYKELTRÆNING
Her gælder fem regler:
*Hellere en cykel, der er for lille end én der er for stor.
*Hellere en brugt uden tilbehør end en fin ny én, der kan det hele. Kunsten skal læres først og så kan præmien godt være ny og funklende.
*Men så længe der trænes, er fint udstyr og ekstra utålmodige forældre bare en hæmsko.
*Find et trafiksikkert sted at øve. Med støttehjul og uden. Og gentag øvelserne hver dag i en uge eller to.
*Aldrig på kørebanen. Børn må gerne cykle på fortovet. Basta!
Sundhedsplejerskens private tip:
"Mine egne børn har lært at cykle på græs. Det kan de sagtens. Der skal trædes hårdere, men man falder også blødere"
Mortip:
"Mit bedste råd er, at mor skal bruge en rigtig god sports-bh, mens øvelserne står på. At fare rundt og bremse lynhurtigt i dén der lidt forøverbøjede stilling er virkelig hårdt ved brysterne..."
Lea, mor til to tohjulede drenge på tre og syv
AF MED VANDSKRÆKKEN
Det er ikke alene sjovt. Det kan også redde liv at være nogenlunde dus med det våde element.
Mange børn nærer dog en vis skepsis imod vand i almindelighed og svømmeundervisning i særdeleshed.
Og ifølge fysioterapeut Helle Sandberg Kromann, der sammen med kollegaen Lene Skovgaard har skrevet håndbogen 'Babysvømning. Hvorfor og hvordan', skal forældrene bare lige huske TO TING:
1. Lad være med at presse
2. Drop svømmevinger, baderinge og alle andre opdriftsmidler, der er spændt fast på kroppen
"Vinger, bælter og flydebadedragter kan være direkte farlige for børn. Selv sådan én, der har gået til svømning i to-tre år kan på et par uger helt glemme, hvordan man bevæger sig i vand, hvis hun får lov at bruge vinger på badeferien. Lynhurtigt vænner hun sig til, at vingerne holder hende oppe og når sådan et barn så kommer hjem i svømmeklubben igen, står hun pludselig på bunden uden at gøre forsøg på at komme op til overfladen," har Helle Sandberg Kromann ved selvsyn erfaret.
Hendes enkleste opskrift på effektiv svømmeundervisning består af to trin:
TRIN 1: Gør barnet fortrolig med vandet:
Leg vaskelege, hvor i sjasker vand op i ansigtet.
Gå i brusebad sammen.
Pust ud i vand - evt. gennem et sugerør i en balje derhjemme.
Lad barnet bestemme tempoet og ros i vilden sky, hvis det lykkes at holde hovedet under vand, springe i eller lave et lille dyk.
Og HYG jer frem for alt SAMMEN i vandet. Lad være med at presse og sige prøv nu dit og prøv nu dat. Leg 'alle mine kyllinger kom hjem' eller 'jeg gik mig over sø og land' eller hvad junior nu har lyst til. Nyd det.
TRIN 2: Hvis dit barn begynder at lave svømmeøvelser, så lad være med at blande dig. De fleste lægger ud med en form for hundesvømning og i dag ved man, at barnets egen metode er den mest effektive. I gamle dage skulle man partout lære brystsvømning får alt andet. Men det er slet ikke en teknik, der egner sig for børn.
Hundesvømning redder måske dit barns liv en dag. Så pyt da med, hvordan det ser ud. Bare det er sjovt og giver appetit på mere...
Vidste du:
At børn med dræn i ørerne som regel sagtens kan tåle at svømme under vand. Ørelægen indopererer drænet på skrå, så vandet ikke kan trænge ind i mellemøret. Børn med dræn skal dog helst undgå dybe dyk og vandruchebaner. Her kan trykket nemlig blive så højt, at der trænger lidt vand ind.
Svømmebriller er gode til børn, der er bange for at få vand i øjnene. Vælg dem med helt gennemsigtige glas til de mindste. Farvede glas er en voldsom sansepåvirkning for baby og kan gøre den lille utryg.