Guide til den gravide mave

Barnet fylder mest - både i maven og i bevidstheden. Men tre andre mirakler arbejder sammen om at skabe optimale vilkår for dit foster. Vi kender ordene og ved, hvad navlestreg, moderkage og fostervand er. Men hvordan fungerer de tre egentlig? Det kan du blive klogere på her, hvor Lotte Berdiin Colmorn, formand for Foreningen af Yngre Gynækologer og Obstetrikere, guider rundt i den gravide mave. 

Navlestreng: Babys livline
Navlestrengens opgave er at være bindeled mellem barn og moderkage. Gennem navlestrengen, som også kaldes navlesnoren, kan barnets blod cirkulere i et kredsløb, der rummer både barnets krop og moderkagen, som er barnets spisekammer. Når fostrets hjerte pumper blodet rundt, smutter det en tur ud af kroppen, gennem navlestrengen og over i moderkagen, hvor det bliver iltet og næret. Så løber blodet tilbage i barnet med alle nødvendighederne til gavn for babys organer og udvikling.
Navlestrengen bliver udviklet fra blommesækken, som er den tidlige madpakke, barnet skal leve af, indtil moderkagen er udviklet. Strengen går fra barnets navle til moderkagen og er i begyndelsen kort og tyk, men vokser med barnet og bliver med tiden længere og tyndere. 
Inde i navlestrengen er tre blodkar, som sørger for trafikken mellem barn og moderkage. To blodkar går fra barn til moderkage, og én går den anden vej. Alle tre kar ligger beskyttet i en geléagtig masse.

Størrelse: Navlestrengen er i gennemsnit en halv meter lang, men kan uden problemer være lidt længere eller lidt kortere. En for kort eller en for lang navlestreng kan imidlertid give problemer.
Er den for kort, har barnet begrænset mulighed for at bevæge sig. Hvis navlestrengen er længere end en meter lang, siger man, at den er for lang. Risikoen ved en lang navlestreng er, at den i sjældne tilfælde kan sno sig om barnets hals, et ben eller en arm, så blodtilførslen bliver stoppet, og armen eller benet visner.
I begge tilfælde kan man holde øje med barnets trivsel gennem scanninger, og i yderste tilfælde forløse barnet før tid.   

Efter fødslen: Når barnet er kommet til verden, er det for mange forældre et nærmest rituelt øjeblik, når far klipper navlestrengen tæt på babys navle. Faktuelt betyder det nu, at babys lunger selv skal trække vejret, og at baby selv skal spise og få næring. Symbolsk betyder det ofte for forældrene, at nu er baby ikke længere kun mors, men familiens. 
Fra navlestrengen tager lægen en blodprøve for at se, om den har fungeret ordentligt i graviditeten. Indholdet i blodet kan fortælle, om baby har fået den ilt og den næring, der var brug for under fødslen.

Moderkage: Babys madpakke
Da fostret ikke trækker vejret og dermed ikke får ilt gennem lungerne, og da den lille ikke kan spise med munden, er det gennem moderkagen, barnet får ilt og næring.
Den næring, moren får gennem kosten, nyder barnet godt af gennem moderkagen.
Foruden at sikre barnet ilt og næring, producerer moderkagen forskellige hormoner, der er med til at holde graviditeten ved lige.
Efter befrugtningen breder moderkagecellerne sig på livmodervæggen og vokser i takt med, at fostret vokser. Moderkagen er opdelt i 15-20 små enheder, som hver især er en lille fabrik, der arbejder for at sikre barnet det nødvendige.

Størrelse: Moderkagen er rund flad kage. Den er 15-20 centimeter i diameter, cirka 2 centimeter tyk og vejer omkring 500 g. Den ene side vender ud mod indersiden af livmoderen, hvor den sidder fast. Den anden side vender ind mod barnet.

Under graviditeten: Allerede ved nakkefoldsscanning i 12.-14. uge ser man efter at moderkagen ligger rigtigt. Hvis den ligger ved livmoderhalsen, holder man øje med den gennem hele graviditeten, fordi den kan blokere for barnets vej ud, hvis den bliver liggende hen over livmoderhalsen.
Efter terminstidspunktet bliver moderkagen mindre funktionsdygtig og er ikke i stand til at nære barnet så godt som tidligere. Det er blandt andet årsagen til, at de kvinder, der går langt over termin, føder børn, som har tabt sig lidt den sidste tid inden fødslen.

Efter fødslen: Moderkagen bliver født kort efter, at barnet er født. Hos nogle kvinder kommer moderkagen ikke af sig selv, og der kan være brug for, at lægerne hjælper den, mens moren er i fuld bedøvelse. 

Fostervand: Babys legeplads
Fostervandet har først og fremmest til opgave at udvide livmoderen, så barnet har plads til at bevæge sig. Livmoderen er som en ballon, der bliver større og større jo mere vand, der fyldes i. Fostervandet er vigtigt for barnets udvikling, fordi det sikrer, at barnet kan mufle rundt, bruge sine muskler og flytte sig fra sted til sted i løbet af graviditeten.
Desuden mener man, at fostervandet rummer et stof, som modner barnets lunger.
Det første fostervand tidligt i graviditeten kommer fra moderen. Det bliver filtreret fra blodet og siver gennem fosterhinderne ind i livmoderen. Efter de første 12 uger tager fostret selv over og udskiller vand til livmoderen gennem cellerne. Når kvinden er 20 uger henne i graviditeten, er det primært barnets urin, der udgør fostervandet. Men også lidt væske fra tarmen og fra lungerne er med til at øge mængden af fostervand. Urinen, som barnet svømmer rundt i, er helt sterilt, så der er ingen frygt for bakterier.
Fra 36. uge aftager mængden af fostervand lidt efter lidt frem til fødslen. 
Fostervandet har en konstant temperatur på moderens egen temperatur.

Mængde: Gravide har under normale omstændigheder ca. en liter fostervand. Men både for lidt og for meget kan ses ved scanninger. Når der er for lidt fostervand, kan det skyldes, at barnet eller moren fejler noget. Er der for meget, kan det også være tegn på problemer. For eksempel har kvinder med sukkersyge større risiko for for meget fostervand.
Man kan ikke „fylde på", hvis en kvinde har for lidt fostervand. I stedet holder jordemoder og læge ekstra øje med graviditeten og kan vælge at forløse barnet før tid, hvis de finder det nødvendigt for barnets sundhed.
Er der derimod for meget fostervand, kan man vælge at tappe en del af det. For meget fostervand kan nemlig være en plage for den gravide, som fylder alt for meget. Hun kan få problemer med at spise, fordi maden ikke kan få plads til at bevæge sig ned i maven. Hun kan føle konstant tryk på blæren, så hun skal hyppigt på toilettet, og hun kan også få forstoppelse.
Man tapper fostervandet ved at stikke en nål ind gennem maveskinnet til livmoderen og suge vandet ud. Man siger, at der er for meget fostervand, hvis mængden er større end to liter.

Fosterhinder: Holder mor og barn adskilt
Rundt om barnet i maven sidder to fosterhinder, som holder mor og barn adskilt. Den indre fosterhinde beklæder moderkagen, og den ydre ligger op af livmoderens inderside.
Hinderne, der ligner store gennemsigtige plastikposer, sidder oftest fast på moderkagen og kommer ud sammen med den. Ofte kan den nybagte mor få et helt klart billede af babys vilkår i maven, når jordemoderen holder hænderne inde i fosterhinderne og løfter moderkagen op.   

Ordliste: Det hedder det også ...