Som gravid er det særligt vigtigt at man er opmærksom på blodtrykket. Men det er de færreste kvinder der ved hvad deres blodtryk er, hvad det egentlig betyder, at have et forhøjet blodtryk og hvad du som gravid kan gøre for at forebygge et forhøjet blodtryk. Hjerteforeningen opfordrer derfor nu i forbindelse med kampagnen Elsk hjertet alle danskere til at få målt deres blodtryk.
Hver tredje dansker mellem 50 og 60 år har forhøjet blodtryk. For personer over 60 år gælder det knap halvdelen. 350.000 danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjerte og kredsløbssygdomme og for eventuelt at blive korrekt medicineret. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at opdage det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.
Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer. Trykket i pulsårene er højest, når hjertet pumper blod ud i kroppen. Det kaldes det høje eller systoliske blodtryk. Når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger, falder trykket igen. Det kaldes det lave eller diastoliske tryk. Blodtrykket svinger i løbet af et døgn. Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket.
Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter. Det kræver flere målinger over en periode at fastslå, om blodtrykket er for højt.
I Danmark anbefaler lægerne, at det systoliske blodtryk er under 140, og at det diastoliske blodtryk (det lave blodtryk) er under 90. Hvis blodtrykket er over 140/90, er det forhøjet – men ikke nødvendigvis behandlingskrævende. Hos personer med diabetes skal blodtrykket helst være under 130/80. Hvis blodtrykket kun er lidt højere end det anbefalede – mellem 140/90 og 160/100 – bør du få det kontrolleret flere gange og få din læge til at vurdere behovet for behandling. Er dit blodtryk yderligere forhøjet – over 160/100 – vil lægen ordinere medicin.
Har en af dine forældre forhøjet blodtryk, har du en betydelig risiko for også at få det. Har begge dine forældre det, er risikoen endnu større.
Som gravid skal du huske på, at det er meget almindeligt at blodtrykket stiger, og især i slutningen af graviditeten. Allerede ved første graviditetsundersøgelse ved lægen bliver dit blodtryk målt og ført ind i vandrejournalen. Ved de foreliggende undersøgelser vil man så, i forbindelse med den nye måling, kunne sammenligne den med dit blodtryk som ”nygravid”. På den måde kan udviklingen i dit blodtryk følges og man vil kunne konstatere en eventuel pludselig stigning i boldtrykket. Nøgleordet i forbindelse med et forhøjet blodtryk er netop regelmæssig måling. Jo tidligere der sættes ind over for et forhøjet blodtryk jo større er chancen for at mor og barn ikke lider skade.
Det er endnu uvist, hvorfor nogle gravide får forhøjet blodtryk mens andre helt går fri. Der er dog en gruppe gravide der ligger i en højere risikogruppe for at få et forhøjet blodtryk. Det kan f.eks. være:
• Gravide der ryger
• Gravide der er overvægtige
• Gravide der i forvejen har et allerede forhøjet blodtryk
• Gravide der har sukkersyge
Du kan som gravid gå rundt med et forhøjet blodtryk uden at vide det. Derfor er det vigtigt at få dit blodtrykt undersøgt regelmæssigt. Du skal dog være opmærksom på symptomer som svimmelhed, træthed, hovedpine, prikken i hænder og fødder, hjertebanken og næseblod.
I mange tilfælde kan ovennævnte symptomer skyldes alt andet end et forhøjet blodtryk. Det er dog en god ide at fortælle din læge/jordemoder om eventuelle symptomer du oplever eller har oplevet.
Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme. Risikoen mangedobles, hvis du samtidig ryger, har for højt kolesterolindhold i blodet, har diabetes, indtager for meget alkohol eller er stresset.
Forhøjet blodtryk påvirker:
HJERTET – Dit hjerte tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt, så det med årene svækkes og bliver for stort. Symptomerne er hjertebanken, åndenød ved fysisk arbejde og hævede ben.
BLODKARRENE – Åreforsnævring udvikles hurtigere, hvis du har for højt blodtryk, især i hjertets kranspulsårer. Det giver risiko for hjertekrampe og blodprop i hjertet.
HJERNEN – Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. 10-15.000 danskere rammes årligt af slagtilfælde.
NYRERNE – For højt blodtryk kan skade nyrerne. Nyresygdomme kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk. Jo tidligere et for højt blodtryk opdages, jo bedre. Behandlingen består af ændring af livsstil, og mange skal også behandles med medicin. Det betyder tilsammen et bedre og længere liv.
PROTEIN I URINEN – For højt blodtryk og protein i urinen kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning. Hvis ikke den bliver behandlet i tide kan sygdommen belaste kroppen og påvirke moderkagens funktion og dermed medføre, at barnet ikke vokser, som det skal.
HOLD OP MED AT RYGE – Når du ryger, stiger din risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme.
Blodkarrene tager skade, og blodet størkner lettere. Derfor får rygere flere blodpropper.
Allerede 24 timer efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.
TAB DIG OG SPAR PÅ SALTET – Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt. Brug fx Hjerteforeningens bog Slank med Hjerteforeningen, som købes på www.hjerteforeningen.dk og i rådgivningscentrene. Et lavt forbrug af salt nedsætter blodtrykket.
DRIK KUN LIDT ALKOHOL – Drik højst to glas vin eller øl daglig. Drikker du mere, kan det skade dit helbred og øge dit blodtryk.
BEVÆG DIG – Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Få pulsen op i sammenlagt mindst 30 minutter dagligt.
UNDGÅ STRESS – Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du fx ikke føler, du har kontrol med din tilværelse eller ikke kan koble
fra. Husk at holde fri. Prøv fx afspænding, yoga eller meditation.
TAG DIN MEDICIN – Har du fået ordineret medicin, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få blodtrykket under 140/90. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen. Kontakt lægen, hvis du oplever ubehag.
Den vigtigste forholdsregel er at undgå så mange af de ovenstående faktorer som muligt. En livsstilsændring med rygestop, sund, saltfattig kost, rigeligt med motion og vægttab samt moderate alkoholvaner vil i de fleste tilfælde sænke ens blodtryk.
Forhøjet blodtryk kan behandles med mange forskellige typer af medicin. Ofte justeres medicinen nogle gange i den første tid for at opnå den bedst mulige effekt. Behandlingen sættes i dag ind meget tidligere og der er i langt de fleste tilfælde muligt ved hjælp af medicin at holde blodtrykket på et acceptabelt niveau. Som ved al medicin kan der være bivirkninger. Rådfør dig med din læge, som kan informere dig om disse.
Det vigtigste er dog at blodtrykket bliver målt jævnligt. Der skal eventuelt laves en døgnblodtryksmåling, hvor et apparat måler dit blodtryk flere gange i løbet af et døgn hjemme i vante rammer. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det målt hvert halve år.
Du kan få målt dit blodtryk
• hos din egen læge
• i et af Hjerteforeningens rådgivningscentre
Lad være med at fortvivle, hvis du har forhøjet blodtryk. Det er blot vigtigt, at du på forhånd kender risikoen og faren, finder ud af hvilke ting, du selv kan gøre, og går i samråd med din læge og jordemoder, så du får den størst mulige chance for at få et sundt og raskt barn.